På billedet ses et typisk parcelhus fra midt 70'erne

Som husejer kan det være svært, at afgøre om hulmuren kan isoleres. Det kræver som regel en fagmand til at afgøre dette. Det afgørende er nemlig, om der er tilstrækkelig med afstand imellem indervæg og ydrevæg. Afstanden imellem de to vægge, er det man kalder hulmur.

Udover at måle afstanden, skal man også sikre sig, at murværket er solidt nok til at foretage isoleringen. Hvis murværket har skader, som f.eks fuger der er faldet ud, kan det godt kræve, at disse reperationer bliver udført inden isoleringen foretages.

Har dit hus en hulmur?

Det afhænger meget af hvornår dit hus er blevet bygget om huset har en hulmur eller om det er opført som et fuldmuret hus. Hvis man er lidt grov kan man opdele de danske landhuse i 3 byggeperioder:

Byggeperioder for landhuse

Huse opført før år 1900
Disse huse er fuldmurede huse som er opført med 1 eller halvanden sten. Disse mure har typisk en tykkelse på et sted imellem 23 cm - 37 cm, afhængig af stenen. Huse i perioden før år 1900 kan ikke hulmursisoleres.


Huse opført imellem 1900 - 1920
Disse huse har både indervæg og ydrevæg. Så her vil der være en hulmur. Hulmuren i den type huse er ca. på størrelse med en halv murstens længde, da disse huse som regel er opført med bindere.


Huse opført imellem 1920 - 1950
Disse huse er ofte kendt som muremestervillaer eller 1 1/2 plans 50'er villa. I disse huse finder man også en hulmur der kan isoleres.

Byggeperioder for parcelhuse

Parcelhuset finder du typisk ude i villakvarterene lige i udkanten af byen. Man kan sige at parcelhuset afløste det man populært kalder statslånshuset. De første parcelhuse så dagens lys i 60'er og afsluttede deres æra i midt 70'erne, hvor de blev afløst af typehuset.


Parcelhuset 1960 - 1977
Der findes ca 250.000 parcelhuse i Danmark og stort set alle disse huse kan hulmursisoleres. Langt størstedelen af disse huse er 1 planshuse med et uudnyttet loftrum, hvilket også gør dem egnet til loftsisolering. Energiklassen ligger som regel imellem D - E, hvilket giver masser af plads til energiforbedringer. Denne hustype er ofte opført med en let indervæg og en tung ydre væg. I nogle tilfælde ser vi dem også opført med både tunge inder og ydrevægge. Indvendige murstensvægge var et hit i 60'erne. 


1. Generation af typehuset 1977 - 1984
Som nævnt tidligere blev parcelhuset afløst af de første præfabrikerede huse, der fik navnet typehuse. Disse huse er mere eller mindre opført efter de samme principper som dens forgænger. Dog fik man lidt flere kvadratmeter at boltre sig på. Husene er som regel også lidt bedre isoleret og ligger typisk i energiklassen C-D. Med både en indervæg og en ydrevæg har denne type hus også en hulmur der kan isoleres.


2. Generations typehus 1984 - 1997 (Eurodan huset)
Med en energikrise i starten af 80'erne blev man som boligejer mere bevist omkring boligens energiforbrug. Det betød at husene blev en smule mindre end 1. Generations typehuset. Det man sparrede ved at bygge mindre, brugte man så istedet på at isolere huset. Derfor ligger denne hustype også ret godt i energiklassen imellem B-C. Vi ser ofte at denne type hus er så godt isoleret, at det ikke kan betale sig og gøre mere ved det. Denne type huse er også stadig attraktive idag, hvilket betyder, at størstedelen af boligmassen inden for denne hustype er isoleret og efterisoleret.

Konklusion på hulmur

Vi kan konkludere, at har du et landhus der er opført efter 1900 kan du isolere hulmuren. Har du et parcelhus eller et 1. Generations typehus kan du også isolere hulmuren. Har du derimod et typehus opført efter 1984 vil du i langt de fleste tilfælde være godt dækket ind i forhold til isolering. Her vil det istedet give mening, at kigge på udskiftning af døre og vinduer.